Gå til indhold
100% CLEAN, NON-IRRITATING
NO ANIMAL TESTING
FREE SHIPPING ON ALL U.S. ORDERS $200+
Madras med blød og fast side

Hård eller blød madras: hvad skal du vælge?

Det er det spørgsmål, vi får oftest. Svaret er sjældent det, folk regner med, for hård og blød betyder ikke det samme som god og dårlig støtte.

Fasthed og støtte er to forskellige ting

Fasthed er det, du mærker i de første centimeter. Det er komfortlagene øverst, og det afgør, om madrassen føles blød eller fast at lægge sig på.

Støtte er det, kernen gør. Det er fjedrene, der bærer kroppen og holder den i samme linje, uanset hvordan overfladen føles. En madras kan sagtens være blød at røre ved og stadig have en fast kerne.

Derfor er en hård madras ikke automatisk mere støttende. Den er bare mindre eftergivende på toppen.

Hvad din sovestilling betyder

  • Sidesovere har brug for, at skulder og hofte kan trænge ned, så rygsøjlen ligger lige. De foretrækker oftest den blødere side.
  • Rygsovere ligger typisk bedst på noget midt imellem. Overfladen skal følge svædet i lænden uden at lade hoften synke.
  • Mavesovere har oftest brug for den faste side, så hoften ikke synker ned før brystkassen.

De fleste sover i flere stillinger i løbet af natten, og det er en af grundene til, at det er svært at vælge fasthed i en butik på fem minutter.

Hvad vægt betyder

Jo mere du vejer, jo længere ned i madrassen kommer du. To personer kan derfor opleve den samme madras helt forskelligt. Er I meget forskellige i vægt, og har I én stor madras, vil den lettere ofte synes, den er for fast.

Det er også derfor, vi anbefaler to madrasser i dobbeltsenge. Så kan I hver vælge jeres.

Hårdhedsgrader er ikke en standard

H2, medium, fast og firm betyder ikke det samme fra producent til producent. Der findes ingen fælles målestok, så en H3 fra ét mærke kan sagtens føles blødere end en H2 fra et andet. Brug højst tallene til at sammenligne inden for det samme brand.

Derfor har vores madrasser to sider

Vi har løst problemet ved at lave madrassen med en blød og en fast side. Du vælger ikke fasthed, når du bestiller. Du starter på den bløde side, og passer den ikke, vender du madrassen om.

Det betyder også, at du kan skifte mening. Er du blevet sidesover, eller er kroppen ændret siden sidst, vender du madrassen i stedet for at købe en ny.

Hvis du stadig er i tvivl

Start på den bløde side i mindst et par uger. Kroppen skal vænne sig til en ny madras, og de første nætter siger ikke ret meget. Føles den stadig forkert, vender du den om og giver den lige så lang tid på den anden side.

Virker ingen af delene, har du 101 nætter til at give besked, og i de første 14 dage kan du fortryde uden gebyr.

Kort sagt

  • Hård er ikke det samme som støttende
  • Sovestilling og vægt betyder mere end tallet på en hårdhedsskala
  • Hårdhedsgrader kan ikke sammenlignes på tværs af mærker
  • Med to sider behøver du ikke gætte rigtigt første gang

Er du i tvivl, så tag quizzen. Den anbefaler både model og hvilken side du skal starte på. Eller se madrasserne.

Forrige indlæg Næste indlæg